Gå til hovedindhold

Et godt samarbejde mellem skole og hjem

For Elsted Skole er et godt samarbejde mellem skole og hjem én af de allervigtigste hjørnesten i arbejdet med og omkring elevernes læring og udvikling.

  • Læs op

Indhold

    Samarbejdet bygger på tillid, respekt for hinanden og et gensidigt højt informationsniveau om forhold, der skønnes at være vigtige for den enkelte elev og klassefællesskabet.

    Det er skolens ansvar at undervise børnene, men forældrene er en vigtig og nødvendig ressource for børnenes faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel.

    På Elsted Skole arbejder vi med en åben dialog om både gode og mere problematiske forhold, og at uklarheder / uafklarede forhold og spørgsmål stiles til den rette person - så vi taler med hinanden og ikke om hinanden.

    Med skolebestyrelsens principper for forældrenes ansvar i skole-hjemarbejdet ønsker Elsted Skole, at samarbejdet bæres af:

    • Forældrene og skolens medarbejdere vil det bedste for børnene og optræder som tydelige og ansvarlige voksne, der definerer normer og er rollemodeller for god adfærd og respekt mellem mennesker.

    • Forældre og skolens medarbejdere har et fælles mål og et fælles ansvar for at skabe et positivt, omsorgsfuldt og læringsfokuseret miljø.

    • Det forventes, at forældrene over for deres barn signalerer, at skolen er vigtig og lærer barnet at udvise en anerkendende og respektfuld omsorg for andre mennesker. Herunder at bidrage til og signalere over for barnet, at på Elsted Skole efterlever vi skolens værdiregelsæt med de fem leveregler.

    • Det forventes, at forældrene samarbejder med skolens medarbejdere og de øvrige forældre med en gensidig respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Både skolens medarbejdere og forældrene anerkender, at børnene har forskellige forudsætninger og dermed individuelle behov.

    • Det forventes, at forældrene i samarbejde med skolens medarbejdere tager ansvar for, at der findes en god og konstruktiv omgangstone, og at eventuelle uenigheder tages/løses med gensidig respekt mellem de voksne.

    • Det forventes, at forældrene så tidligt som muligt informerer skolen ved problemer/forhold i hjemmet, der kan påvirke barnets skoledag, læring og trivsel.

    • Det forventes, at forældrene holder sig orienteret om det, der foregår på skolen.

    • Det forventes, at forældrene som udgangspunkt er aktive deltagere i de sociale og faglige aktiviteter og arrangementer i klassen og på skolen, forældremøder, skole-hjemsamtaler og klasseråd. Herunder at forældrene støtter og prioriterer de sociale fællesskaber, hvori deres barn indgår - og tager et medansvar for andres børn.

    • Det forventes, at forældrene sørger for, at deres barn møder læringsparat op i skole - at barnet er udhvilet og forberedt.

    • På Elsted Skole vægter vi højt, at børnene holder ferier i de ordinære ferieperioder.

    Håndbog for klasseforældreråd

    Sidst opdateret: 5. januar 2024