Gå til hovedindhold

Gruppe for børn i skilsmisse og sorg

På Elsted Skole prioriterer vi trivselsgrupper for de elever, som har særligt behov for støtte tilden livsomvæltning, de står i.

Indhold

    Trivselsgrupper

    På Elsted Skole prioriterer vi trivselsgrupper for de elever, som har særligt behov for støtte til den livsomvæltning, de står i. De forløb skolen laver, dannes ud fra hvilke behov, eleverne har.
    Det kan variere mellem individuelle- eller gruppeforløb. Her er det de pædagogiske ledere som vurderer, hvilke opgaver der skal løses indenfor den afsatte tid. Der kan være tale om forløb for børn, som har mistet et nært familiemedlem. Børn, hvis forældre er skilt eller andre problematikker.

    Sådan arbejder vi

    Vores tilgang til sorgbearbejdelse er at bruge børnenes vej ind i det svære. Vejen går gennem leg, sanser og kroppen for på den måde, at vi kommer omkring de tunge følelser og oplevelser. Det foregår i en samtale proces, hvor mødet starter i lethed og går over i sorgbearbejdelsen og tilbage til letheden igen. Børnene oplever et rum, hvor der er plads til at blive set, hørt og forstået i forhold til det, som fylder for dem lige nu. At opleve, at der er en voksen, som tør være sammen med dem om det, der er svært.

    Vores ønske

    At have barnets trivsel i højsædet. Hvor der er mennesker og liv, er der tider, hvor livet gør ondt. Her har Elsted Skole et ønske om at støtte og lære barnet at navigere i følelserne. Samt at give børnene en oplevelse af, at når livet er svært, er hjælpen til stede.

    På vores skole har vi mulighed for at tilbyde samtaleforløb for:

    •  Børn og unge, som har mistet et nært familiemedlem.
    •  Børn og unge til skilte forældre.

    Hvis dette har interesse, bedes du henvender dig til dit barns kontaktlærer, som vil sende det videre til vores sorgvejleder.

    Sidst opdateret: 5. januar 2024