Modtagelsesklasser
Modtagelsesklasserne på Elsted Skole er for elever, som har et begrænset eller intet kendskab til det danske sprog.
Elsted Skole er værtsskole for Modtageklasser i Aarhus Kommune
Klasserne er for elever, som har et begrænset eller intet kendskab til det danske sprog. Eleverne er flyttet med deres familie til Danmark fra udlandet. På Elsted Skole har vi elever, som er kommet til Aarhus fra alle steder i verden.
Modtageklasserne på Elsted Skole hedder MO 0, MO A, MO B og MO C. Eleverne visiteres til klasserne af Aarhus Kommune. Vores dygtige personale i modtageklasserne bestræber sig på at give eleverne en lærerig, tryg og positiv begyndelse i det danske skolesystem.
Formål med modtagelsesklasse
I modtagelsesklassen går der færre elever end i en almenklasse, hvilket giver os mulighed for at tilbyde endnu mere intensiv og målrettet undervisning. Vi fokuserer på at:
- Udvikle det danske sprog: Gennem intensiv sprogundervisning, der styrker både mundtlig og skriftlig kommunikation i alle fag.
- Fremme social integration: Vi skaber et inkluderende miljø, hvor eleven kan blive en del af skolens fællesskab.
Overgangen til almenklasse
Når eleven er sprogligt og fagligt klar – og senest efter to år i modtagelsesklassen – skal eleven udsluses til en almenklasse, enten her på Elsted Skole eller på elevens distriktsskole. Der samarbejdes tæt med elevens distriktsskole for at sikre, at eleven får de bedst mulige forudsætninger i den nye klasse. Valget ifht. om eleven forstætter på Elsted Skole eller på elevens distriktsskole, er forældrenes.
Allerede i løbet af tiden i modtagelsesklassen kan eleven deltage i udvalgte fag og aktiviteter sammen med en almenklasse på Elsted Skole. Dette er med til at fremme både sproglige og sociale kompetencer og giver eleven en nemmere overgang til en almenklasse.
Link til Aarhus Kommunes internationale hjemmeside:
https://international.aarhus.dk/
Fritids-og ungdomsklubben
Klubben åbner, når skoledagen slutter. Her skaber vi en meningsfuld fritid og bestræber os på
at tilbyde et sjovt, positivt og lærerigt fritidsmiljø, hvor der er fokus på berigende og
inkluderende fællesskaber for alle.
Vi har en fritidsklub for 4.–6. klasserne og en ungdomsklub for 7.–9. klasserne.
Hos os arbejder vi med udgangspunkt i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Det betyder,
at vores pædagogiske fokus er på fællesskaber, trivsel, medbestemmelse og sundhed – noget
der kommer til udtryk i de aktiviteter, vi laver både i og uden for huset.
Fritidsklub
I løbet af ugen tilbyder vi mange forskellige aktiviteter både inde og ude. Her kan bl.a. nævnes
krea, syhold, brætspil, gaming, løbehjul, skateboard, dyr og udeliv, fodbold, rundbold og
bordtennis.
6. klasserne har deres eget hyggerum, hvor de kan hænge ud, høre musik, danse og spille spil.
I fritidsklubben har vi én ugentlig aftenåbning med aftensmad og en planlagt aktivitet.
Derudover afholder vi løbende arrangementer i løbet af året.
Ungdomsklub
Vores ungdomsklub tager udgangspunkt i et mere ungdommeligt miljø, hvor man kan hænge
ud, snakke, spille pool, brætspil, PlayStation m.m. Der er også mulighed for kreative
værksteder i alle former samt bevægelse både udenfor og i hallen.
I ungdomsklubben er der åbent to eftermiddage samt to aftener. Ud over dette er der åbent i
12-pauserne, hvor de unge kan komme og spise deres mad, hænge ud og få en snak med en
pædagog og hinanden.
Arrangementer
I begge afdelinger afholder vi en lang række arrangementer i løbet af året. Her kan bl.a.
nævnes skitur for ungdomsklubben, julefrokost, overnatninger i klubben, lejrture,
fodboldturneringer, Rush-tur, Klubbernes Dag i Tivoli, OMG Festival og tur til Fårup
Sommerland.
Samarbejde
Vi har et meget tæt samarbejde med skolen. Alle klubbens pædagoger er tilknyttet en årgang
og deltager i møder, skole-hjem-samtaler og arrangementer, hvor det er relevant.