Gå til hovedindhold

Søg job hos os

Du er altid velkommen til søge, når vi slår jobs op på aarhus.dk/job. Du kan også blive vikar på Elsted Skole.

  • Læs op

Indhold

    Når vi har en ledig fast stilling, slår vi stillingen op via aarhus.dk/job.

    Det er også herigennem, du skal søge en opslået stilling. 

    Ved ansættelse af nye medarbejdere prioriterer vi faglige og personlige kompetencer.

    Vil du gerne være vikar på Elsted Skole ?

    Er du glad for at være sammen med børn i alle aldre? Har du flair for undervisning, rammesætning og struktur? Vil du gerne hjælpe børn gennem så god en skoledag som muligt?
    Så er arbejdet som tilkaldevikar en oplagt mulighed at byde ind på.

    Som tilkaldevikar kommer du til at indgå i den nære skolehverdag; en skolehverdag, som skolens ansatte dagligt bestræber sig på, bliver så god som muligt for eleverne.

    Elsted Skoles værdier og leveregler karakteriserer den skole, som du træder ind på som tilkaldevikar, og her er følgende i fokus:

    • Jeg er i skole for at lære
    • Jeg gør mit bedste
    • Jeg møder andre med respekt
    • Jeg samarbejder med andre
    • Jeg passer på min skole

    Som tilkaldevikar træder du til, når vores lærere eller pædagoger er fraværende. Fravær kan skyldes kurser, møder og lignende samt sygdom. 

    Du skal som minimum have en afsluttet gymnasial uddannelse og meget gerne en mellemlang eller længerevarende uddannelse. Det er en fordel, at du har erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med børn eller unge.

    Du kan sende en uopfordret ansøgning til pædagogisk leder Anette Slifsgaard anesl@aarhus.dk eller rette henvendelse ved personligt fremmøde til skolens administration.

    Du kan læse mere om arbejdet som tilkaldevikar i dette uddrag fra den folder skolens tilkaldevikarer får udleveret ved ansættelsen:

    Vikar på Elsted Skole

    Sidst opdateret: 31. januar 2024